søndag den 14. december 2008

Virkeligheden rammer også optimister

Jeg har været flyvende på Milliporevinger siden jeg fik jobbet og de har taget mig omkring alle de fantastiske ting, som kommer til at ske for mig i det nye år - og det er jo spændende!

MEN vingerne blev ikke ved med at holde og forskellige søde, betænksomme mennesker fik mig ned på jorden igen og jeg kom igang med at tænke på alle de praktiske ting, som en flytning til Frankrig også indebærer.. Det er jo lidt at en stor kamel at sluge, at jeg faktisk bør holde fast på min lejlighed i Vanløse lidt tid, bare for at have den som sikkerhed, hvis nu jeg ikke skulle falde til i Frankrig. Tanken havde slet ikke strejfet mig, at jeg ikke skulle syntes om jobbet, byen, menneskerne og den nye bolig. Jeg er jo positivist (hvis der er sådan et ord) til det yderste, men er glad for at jeg har venner og familie som også får mig til at være realist :-)

Så den sidste uges tid har slået op at få afmeldt medlemsskaber, tv/internet og alt sådan noget finurligt praktisk noget. Samtidig håber jeg meget at kunne få lov til at fremleje lejligheden til min veninde Maria og derved beholde den i 2 år, som en backup - det bliver afgjort i løber af næste uge, håber jeg :-)


Jeg har ikke modtaget kontrakten fra Millipore endnu, men den skulle komme først på ugen, sammen med en masse oplysninger om, hvordan de hjælper mig med at få relokeret mig til Frankrig. Det er jeg altsammen meget nysgerrig for at vide mere om.


Det skal lige nævnes i korte ord (for ellers bliver jeg for trist), at jeg jo også har indset at jeg kommer til at savne mine dejlige veninder/venner og familie rigtig meget - men jeg håber at I alle vil holde kontakten både via email, skype, msn og over et glas rødvin Frankrig eller kop te i Danmark.


Jeg holder utrolig meget af jer alle og jeg glæder mig til at dele min oplevelser med jer på denne blog.


Mange juleknus

lørdag den 6. december 2008

Velkommen til min nye blog.

Som mange af jer sikkert allerede ved, så har jeg fået job i Strasbourg hos firmaet Millipore. Jeg skal arbejde som teknisk support ingeniør og det glæder jeg mig rigtig meget til at prøve krafter med den 5. januar 2009. At starte på et nyt job for mig indebærer så også at jeg skal pakke alle mine ting sammen i min dejlige lejlighed i Vanløse og finde et tilsvarende dejlig/hyggeligt sted i Strasbourg.

Jeg har været nede og besøge virksomheden i mandags, hvor jeg blev gennemtestet og presset for at se om jeg var den rette til jobbet og samtidig var jeg rundt og lege tourist i et par ekstra dage, for at få en fornemmelse af byen. Her til jul er Strasbourg en miniversion af København (er den formentlig også når det ikke er december) og tivoli på en gang. Der er julepyntet i alle gader, på husfasader og der dufter af glögg fra alle julemarkederne som er rundt om i bycentrum. Det var en utrolig dejligt oplevelse og jeg kan kun anbefale at komme ned og få en dosis julestemning på sådan et julemarked.

Jeg er meget spændt på at skulle flytte og jeg glæder mig til alle de udfordringer der venter mig, men jeg kan selvfølgelig ikke afvise at jeg også er en lille smule nervøs for at skulle flytte. Men jeg har altid set nervøsitet som en god ting, for det betyder også at man/jeg tænker over det, der skal ske :-)
Der er vist alt for nu, men jeg vil lige efterlade et billede af det hyggelige Strasbourg, så I kan se hvad jeg skal ned til


La Petite France